Arbejdsmarkedet: Hvordan får vi skabt nye jobs i Europa?

Coronakrisen har sat sine spor i de 27 europæiske medlemslandes økonomi. Der er forsvundet en masse arbejdspladser, og der skal derfor skabes nye jobs i forsøget på at genrejse arbejdsmarkedet. Men hvordan skaber man konkret jobs?

Nye projekter og investeringer

EU har stillet et stort beløb til rådighed i forsøget på at bane vejen for nye projekter og investeringer, der skal genskabe tabte arbejdspladser og få økonomien til at rulle igen. Ved at opstarte bl.a. byggeri- og anlægsprojekter tidligere end de oprindeligt var tiltænkt, skydes en masse penge ud i samfundet, der bruges andre steder og på den løfter det samlede arbejdsmarked. Læs mere om genopretningsfonden NextGenerationEU her.

Arbejdsmarkedet i Danmark

Ifølge Europapolitisk chef i Dansk Arbejdesgiverforening Christiane Mißlbeck-Winberg er Danmark bedre rustet på mange fronter end så mange andre lande i EU. Det skyldes blandt andet Danmarks tidlige investeringer i digitalisering og grønne arbejdspladser. I Danmark er der i løbet af corona-krisen blevet holdt hånd under økonomien ved hjælp af hjælpepakker til arbejdsmarkedet. Et eksempel på dette er lønkompensation til de, der mistede deres indkomst samt virksomheder som eksempelvis restauranter. Dette har medført at få virksomheder er gået konkurs i Danmark.

Genskab arbejdsmarkedet

Ifølge Christiane Mißlbeck-Winberg skal der fokus på udviklingen af digitale kompetencer i sær til ufaglærte, fordi de fremtiden skal varetage jobfunktioner, der kræver mange digitale kompetencer. Derudover skal de arbejdspladser, vi har mistet, genskabes, ved at gøre det nemmere for virksomheder at ansætte nye medarbejdere.

De unges fremtid

For at skabe jobs til de unge og bekæmpe arbejdsløshed er der brug for omstilling. Der er dels brug for, at de unge får de rigtige kompetencer, men også at der skabes arbejdspladser til dem. Den her hjælpepakke skal hjælpe med både at opkvalificere folk men også løfte arbejdsmarkedet for de unge. Lær mere om EU’s program, der skal bekæmpe mod arbejdsløshed blandt unge her