EU tilbyder dig at læse i udlandet med Erasmus+ – hvad er det?

Europatimen er en ny oplysningsportal som sætter spot på politiske udviklinger i Europa og EU

EU har en del forskellige til unge, som du kan gøre brug af. Projektet Erasmus+ blev iværsat for at hjælpe unge i EU lære andre medlemslande at kende gennem udveksling.

Erasmus+

Programmet er siden dets start blevet udvidet fra kun at gælde udveksling for studerende på universiteter til at tilbyde mange flere muligheder for unge på erhversskoler eller i forbindelse med sport. Som en del af Erasmus+ projektet skal unge ikke betale for deres uddannelse i udlandet. EU dækker ligeledes rejseomkostninger og forplejning ved ophold. De danske EU-politikere er generelt positivt stemt overfor Erasmus+ projektet. Christel Schaldemose, Medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, er stor tilhænger af projektet og mener, at vi kan lære meget af at sende unge mennesker ud i andre EU-medlemslande.

“Vi har den opfattelse, at noget af det, der giver den allerstørste læring, om hvad der sker rundt omkring i EU’s medlemslande, det er når unge kommer ud og oplever andre mennesker og kulturer i EU.”
– Christel Schaldemose, Medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Politikerne er ikke alene. Ifølge Sonya Gospodinova, der er talsperson for ungdomsområdet i EU-kommisionen, anser europæerne Erasmus+ som et af de mest kendte og populære af EU’s tiltag. Siden programmet startede, har det haft 10 millioner deltagere.

Vil du vide mere om Erasmus+? Så læs mere på deres officielle webportal.

Tema: De unges EU

Faktisk har EU en masse tilbud til unge. I dette tema dykker vi ned i fire af de tilbud, som EU har til unge.
I temaet kan du blive klogere på programmerne Erasmus+, DiscoverEU, Ungdomsgarantien og Det europæiske solidaritetskorps. Hvad går de ud på? Kan du deltage? Er de en succes? Kunne noget blive bedre?

Gå til temasiden De unges EU her

I en anden video fra samme tema spørger vi politikerne, hvad de synes om at EU betaler for, at unge kan lave frivilligt arbejde

Læs artiken og se fra samme tema her