Affolkning og Next Generation EU

I alle EU’s medlemslande opleves der problemer med affolkning. Det betyder at folk flytter fra landet ind til de store byer. I denne video kan du lære mere om de små virksomheder og projekter der støttes af EU’s genopretningsfond med henblik på at styrke yderområderne i medlemslandene.

Se flere videoer om EU’s genopretningsfond “Next Generation” her.

EU’s fokus på bæredygtige og digitale virksomheder

EU midler støtter blandt andet mindre virksomheder på Lolland og bakker op om Femer-tunellen i forsøget på at skabe arbejdspladser, der kan lokke arbejdskraft til området. Men ifølge erhvervsdrivende på Lolland ligger der også et nationalt ansvar i at sikre, at især unge, lokkes til yderområderne. Affolkning er et problem, da færre arbejdspladser medfører mindre handel i lokale butikker. Ifølge Juan Aliva Frances, der er ansvarlig for social innovation i Spaniens elektricitetsselskab, er ligelig fordeling af befolkingen i lande en måde at genskabe en balance i menneskets forhold til naturen.

Ikke kun et problem i Danmark

Den spanske region Castilla la Mancha er særlig hårdt ramt af affolkning. I området eksisterer der hele byer, som er forladt, og de unge ser ingen fremtid i at blive i området og forlader det for at studere i de store byer. Problemet har eksisteret længe og ifølge borgmester i byen Tragacete, Diego Juste Molina, er der brug for en hurtig løsning. I forsøget på at lokke de unge tilbage, har man blandt andet gjort det billigere at købe hus på landet. Men der er også brug for bedre internet og flere arbejdspladser. Det kan EU hjælpe med.

Læs mere om Next Generation EU på deres officelle side.