{"id":120,"date":"2022-03-06T11:38:04","date_gmt":"2022-03-06T11:38:04","guid":{"rendered":"https:\/\/batavia.dk\/europatimen\/?page_id=120"},"modified":"2022-03-06T11:38:04","modified_gmt":"2022-03-06T11:38:04","slug":"video-eu-til-kamp-mod-falske-nyheder-men-kampen-er-forskellig-i-vest-og-oesteuropa","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/batavia.dk\/europatimen\/index.php\/video-eu-til-kamp-mod-falske-nyheder-men-kampen-er-forskellig-i-vest-og-oesteuropa\/","title":{"rendered":"Video: EU til kamp mod falske nyheder \u2013 men kampen er forskellig i Vest- og \u00d8steuropa"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Hvad kan EU g\u00f8re for at stoppe de falske nyheder?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
\n

De falske nyheder er et problem for vores demokrati. Men kampen mod dem er ikke ens i de forskellige lande i EU.<\/h2>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/div>

Julius Tromholt-Richter<\/strong><\/p>

admin<\/p><\/div><\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Du har sikkert pr\u00f8vet det masser af gange. Du scroller gennem dit feed p\u00e5 Instagram. Du ser en nyhed, som virker helt utrolig. Du finder ud af, at det ikke er rigtigt. Det er fake news<\/abbr><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

I Danmark ser du nok flest falske nyheder p\u00e5 de sociale medier. Men i nogle lande i EU<\/abbr> <\/strong>er det regeringen og de store medier, som bringer falske nyheder.<\/p>\n\n\n\n

Kampen mod de falske nyheder er sv\u00e6r at vinde. Men EU vil alligevel pr\u00f8ve at k\u00e6mpe kampen. Fake news kan nemlig v\u00e6re et stort problem for vores demokrati.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor er falske nyheder et problem for demokratiet?<\/h4>\n\n\n\n

Det kan v\u00e6re et demokratisk problem, hvis vi begynder at tvivle p\u00e5 det, som medierne skriver. Det forklarer Aske Kammer. Han er forsker p\u00e5 Danmarks Medie- og Journalisth\u00f8jskole, DMJX.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis vi som borgere begynder at tvivle p\u00e5, om det medierne fort\u00e6ller os, er rigtigt, s\u00e5 begynder det at udhule den tillid, som vi har til medierne. S\u00e5 begynder vi at tvivle p\u00e5 alting i yderste konsekvens. Og det er d\u00e5rligt for demokratiet,\u201d forklarer han.<\/p>\n\n\n\n

Hvis man ikke kan blive enige om, hvad der er rigtigt og forkert, s\u00e5 kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at tale om for eksempel politik.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis vi er uenige om fakta, s\u00e5 kan vi ikke have en politisk samtale. S\u00e5 hvis der er for meget fake news, s\u00e5 kan det blive et demokratisk problem, simpelthen fordi vores f\u00e6lles vidensgrundlag forsvinder. Der er vi ikke endnu. I en dansk sammenh\u00e6ng har vi nogle st\u00e6rke og gode medier,\u201d forklarer han.<\/p>\n\n\n\n

I Danmark kan du for det meste godt stole p\u00e5 det, som de store og kendte medier skriver. Selvom det altid er godt at v\u00e6re kritisk.<\/p>\n\n\n\n

Ungarn er ligesom Danmark medlem af EU<\/abbr><\/strong>. Her k\u00e6mper de ogs\u00e5 med fake news. Men de g\u00f8r det p\u00e5 en lidt anden m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan er det i Ungarn?<\/h4>\n\n\n\n

I Ungarn kommer de falske nyheder ikke kun p\u00e5 de sociale medier. Det forklarer Gabor Polyak. Han underviser i medier p\u00e5 universitetet i Budapest.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSituationen i Ungarn er ret unik. Her ejer regeringen en stor del af medierne. Og de bringer falske nyheder om vigtige politiske emner hver eneste dag,\u201d forklarer han.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Gabor Polyak bliver de store medier brugt til propaganda. N\u00e5r man laver propaganda, fors\u00f8ger man at p\u00e5virke befolkningen til at have en bestemt holdning. Og det g\u00f8r de ungarske medier ved at sprede falske nyheder.<\/p>\n\n\n\n

Flere journalister i Ungarn fort\u00e6ller den samme historie. Blandt andre Mihaly Hardy, som er redakt\u00f8r p\u00e5 den ungarske radio, Klubradio.<\/p>\n\n\n\n

\u201dSelv Donald Trump ville v\u00e6re jaloux p\u00e5 den m\u00e6ngde af falske nyheder, som regeringen bringer i Ungarn. Det er ufatteligt,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n

Han fort\u00e6ller, at regeringen blandt andet bringer falske nyheder om coronavirus, flygtninge og andre vigtige politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 billedet kan du se parlamentet<\/abbr><\/strong> i Ungarns hovedstad, Budapest, hvor politikerne sidder:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Foto: Andreas Hansen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvad kan EU g\u00f8re?<\/h4>\n\n\n\n

I 2020 blev politikerne enige om en stor plan, som skal styrke demokratierne rundt omkring i Europa. I den st\u00e5r der blandt andet, at EU<\/abbr> <\/strong>skal k\u00e6mpe mod fake news<\/abbr><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Politikerne i EU<\/abbr> <\/strong>er derfor i gang med at se, hvad EU<\/abbr> <\/strong>kan g\u00f8re ved fake news p\u00e5 de sociale medier. Det forklarer Kira Marie Peter-Hansen, som er medlem af EU-Parlamentet<\/abbr><\/strong> for Socialistisk Folkeparti (SF).<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er et sv\u00e6rt sp\u00f8rgsm\u00e5l. For hvem vurderer, hvad der er fake news? Hvor s\u00e6tter vi gr\u00e6nsen? Man skal jo ogs\u00e5 have lov til at skrive, hvad man vil,\u201d forklarer hun.<\/p>\n\n\n\n

\u201dLige nu arbejder vi p\u00e5 at lave nogle retningslinjer for de sociale medier. Hvis der for eksempel er ulovligt materiale \u2013 billeder eller fake news \u2013 s\u00e5 skal man tage det ned. Og man m\u00e5 heller ikke l\u00e6gge det op p\u00e5 andre platforme,\u201d siger hun.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 billedet er Kira Marie Peter-Hansen:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Foto: Andreas Hansen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men hvad med i Ungarn? Der m\u00e5 man tage nogle andre v\u00e6rkt\u00f8jer i brug. Det forklarer Morten L\u00f8kkegaard. Han er medlem af EU-Parlamentet<\/abbr><\/strong> for Venstre.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er meget vanskeligt at lave f\u00e6lles regler, n\u00e5r problemet er et i \u00d8steuropa og noget andet her. Men vi m\u00e5 pr\u00f8ve at finde en f\u00e6llesn\u00e6vner<\/strong>,\u201d forklarer han.<\/p>\n\n\n\n

\u201dI lande som Polen og Ungarn, hvor den her slags ting \u00e5benlyst foreg\u00e5r fra regeringens side, s\u00e5 m\u00e5 vi jo ind og arbejde med nogle andre parametre,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n

\u201cHvis ikke de kan finde ud af at overholde de demokratiske spilleregler, hvis de f\u00e6ngsler journalister eller nedl\u00e6gger journalistiske arbejdspladser eller truer dem \u2013 jamen s\u00e5 m\u00e5 vi ogs\u00e5 true dem ved at sige, at s\u00e5 fjerner vi den milliardst\u00f8tte, som de modtager af EU hvert eneste \u00e5r. Det er den seneste id\u00e9, vi har f\u00e5et. Det er det eneste sprog, som de her autorit\u00e6re <\/strong>ledere forst\u00e5r,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n

Ungarn modtager hvert \u00e5r milliarder af kroner til at udvikle landet. Men lige nu holder EU<\/abbr> <\/strong>p\u00e5 nogle af de penge. Der er nemlig flere ting, som EU er utilfredse med i Ungarn. Det kan du l\u00e6se mere om her. Der mangler et link?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 billedet ser du Morten L\u00f8kkegaard:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Foto: Andreas Hansen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi har spurgt Ungarns regering, om den vil svare p\u00e5 kritikken. Den \u00f8nsker ikke at stille op. Men i en skriftlig besked svarer en talsmand fra regeringen, at Ungarn afviser alle anklager, og at Ungarn k\u00e6mper for en fri presse.<\/p>\n\n\n\n

I videoen kan du se, hvilke typer af falske nyheder, som Ungarns regering blandt andet bringer:<\/p>\n\n\n\n

\n