Kort om Edvard Munch


Den norske maler Edvard Munch er verdensberømt for maleriet ”Skriget” og sit bidrag til modernismen.
Edvard Munch voksede op i Oslo, men han var meget inspireret af udenlandsk kunst og boede flere år i Tyskland og Frankrig.

Munch eksperimenterede hele sit liv med forskellige måder at male på og maleteknikker. Han startede med at male i den naturalistiske malestil, som afspejlede virkeligheden på en realistisk måde.

Som ung i Paris blev han inspireret af kunstnere som van Gogh og Claude Monet og den impressionistiske maleteknik.
Munch begyndte at brugte stærke farver og enkle former i sin kunst. Han skiftede stil fra det meget realistiske udtryk til at male den indre virkelighed, som han så den.


Munch var med til at udvikle den stil, som kaldes ekspressionisme. Han blev selv en del af den internationale kunstscene og udstillede sammen med kunstnere som van Gogh og Cézanne i Tyskland.

Edvard Munch brugte mange forskellige tegnemedier og teknikker. Han malede akvareller (vandfarver), oliemalerier og tegninger med bl.a. pastelkridt. Han eksperimenterede også med forskellige grafiske teknikker som træsnit og stentryk.

Blandt Munchs mest kendte værker er Skriget og Livsfrisen.

TIDSLINJE


1863 Edvard Munch bliver født på gården Engelaug i Norge.
1880 begynder Munch på Den Kongelige Tegneskole i Kristiania (Oslo).
1885 udstiller Munch på verdensudstillingen i Antwerpen. Han opholder sig en del i Berlin, Paris og Nice de kommende år og bliver undervist i Paris.
1893 Munch maler den første udgave af ”Skrik” (Skriget). Han bor nu i Berlin og arbejder på ”Livsfrisen”.
1894 Munch begynder at arbejde med grafiske teknikker som træsnit, radering og stentryk.
1902 ”Livsfrisen”, som består af 22 malerier, bliver udstillet i Berlin.
1909 Munch flytter tilbage til Norge. Han begynder arbejdet med de enorme malerier til Universitetets aula. Et af dem er ”Solen”.
1916 Munch køber huset Ekely, hvor han indretter atelier.
1944 Munch dør på Ekely. Hans store samling af egne værker testamenterer han til Oslo kommune.

Links

Sider på norsk eller engelsk:
http://munchmuseet.no/munch
https://nkl.snl.no/Edvard_Munch
http://www.nasjonalmuseet.no/Edvard+Munch+og+%C2%ABSkrik%C2%BB+i+Nasjonalmuseet.b7C_wlvOZ7.ips

Sider på dansk:

Grundig tekst om Edvard Munchs liv og kunst
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunstnere,_udland/Kunstnere,_nordiske_uden_danske/Edvard_Munch

Kort oversigt over Edvard Munch
http://www.kunstonline.dk/indhold/edward_munch.php
https://www.apmollerfonde.dk/projekter/munch-paa-aros.aspx