GALLERI MUNCH

Galleriets udstilling er om den norske kunstner Edvard Munch.
Film: Se film fra Munchmuseet i Oslo om Munch og hans kunstværker. Filmene er på norsk.
Tekst og link: læs om kunstneren Edvard Munch. Find mere viden og billeder af hans kunst på nettet.
Medarbejderne på Galleriet står klar til at hænge billeder op, men de mangler en kurator / udstillingsarrangør til at vælge temaet for udstillingen.

Opgave: Skab en kunstudstilling. Nu har du eller jeres gruppe mulighed for at være kurator og skabe din/ jeres egen udstilling.

Det skal du gøre: Få viden og inspiration i Galleriet til en udstilling om Edvard Munchs kunst. Vælg en vinkel, tema eller ide for udstillingen. Kunstnere arbejder med komposition, farver, motiver og i forskellige teknikker og stilarter. Udstillingen kan også have fokus på Munch og stilperioder i hans samtid.

Find billeder af Munchs kunst på nettet. Du kan søge under ”Munch”. Vil du afgrænse din søgning, så skriv munch + artwork eller munch + paintings eller munch + graphic. Kopier eller download 5-10 billeder.

Vælg et præsentationsprogram som PowerPoint eller Prezi. Disponer rækkefølgen af billeder.
Hvad skal komme først og sidst? Indsæt billeder og skriv en kort tekst til hvert billede.
Vis udstillingen for klassen og giv en mundtlig præsentation af tema og kunstværker.